Falske folk!!

Oktober 2012

Føler jeg lever i en falsk verden. På den ene sider lever jeg i drømmene, i fantasien, i flugten fra virkeligheden, i de ting chancen for faktisk sker, er så lille at det måske ikke er værd at bruge tid og kræfter på. Men jeg kan ikke give slip, kan ikke give slip, for det er den livslinje, der holder mig oppe, det der får mit hjerte til at slå, ben til at gå, og hjerne til at virke.

Jeg har nærmest intet spist i ugevis, og kan ikke selv jeg vil og prøver at tvinge det ned. Er så stresset, og bange, og bekymret, og kan ikke sætte ord på, selvom jeg gerne ville. Jeg kan ikke tale med nogen om det, for der er ingen der kan forstå det, så de svar jeg får, gør det kun værre. Alle dem der siger de gerne vil hjælpe, men gør ingenting, dem der siger de er der for at hjælpe, dem der siger jeg skal stole på deres måde at tænke. Jeg er træt af folk der siger jeg skal tænke som dem, for så bliver alt godt. At jeg skal glemme alt, og ende ud med at blive en som alle andre, der følger strømmen. Jeg har da ikke gået gennem ild og vand, for at ende ud med at blive som alle andre. Jeg siger ikke at jeg ikke vil ha hus, børn og mand, men jeg siger at det er ikke det der betyder noget nu, hvor jeg vil ende, finder jeg ud af når jeg står der, jeg begrænser mig selv, ved at bestemme det nu. En ting af gangen, et skridt, et hop.

De siger jeg skal have et mål for at komme videre, ellers bliver jeg her. Men hvor er det? Jeg har rykket mig, hver dag, hele livet, står ikke stille, alting ændrer sig, om man vil det eller ej.

Jeg er fyldt med kærlighed, rummelighed og styrker, men ingen synes at kunne se det, ingen synes at sætte pris på mig, som jeg er, ikke hvem jeg kan blive hvis "jeg tager mig sammen" Jeg bliver udmattet af at give og give, men ikke få noget igen. Det suger min sjæl ud og gør mig tom som en skal. Snart kan jeg ikke føle andet, end afmagt, andres smerte og min smerte som den var engang.

Jeg ville ønske der var folk der forstod, uden at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvor jeg ikke behøvede at forklare alting, for de vidste hvad jeg mente. Psykologer tror de kan, men de tager fejl. Aldrig er der en der har ramt rigtigt, og det gør vejen stejl.

Tomorrow is another chance, but will ever ever change, no matter how hard I fight, some wise people are gonna bring me down.